| Æ R E S S A B L E N S H I S T O R I E |
 |
| Æressablen blev indstiftet ved Trænregimentets / Jyske Trænregiments Soldaterforenings 25 års jubilæumsfest. |
| Sablen der 66,5 cm. lang, har lige, tveægget klinge og messingfæste. Det tværrillede greb er beklædt med lænder og i rillerne beviklet med messingtråd. |
| Dens danske navn er i dag ”Feltkonstabelsabel model 1854”. Den er ”født” i Preussen, hvor den omkring 1818 blev taget i brug som artillerisabel for uberedne. Den danske hær stiftede for første gang bekendtskab med den under første slesvigske krig 1848 – 50, hvor den blev brugt imod danskerne af oprørshæren, som efter krigsudbruddet havde købt 2505 eksemplarer af den i Preussen. Ved skæbnens ironi kom den danske stat til at betale både for disse og mange andre våben, som indkøbtes af oprørerne, idet der i Rendsborg fæstning, som Prinsen af Nør ved kuppet i marts 1848 satte sig i besiddelse af, bl.a. fandtes en dansk hovedkasse indeholdende 2,5 million rigsbankdaler ! Efter krigen blev den slagne slesvig-holstenske hær afvæbnet og dens våben og uniformer gjort til dansk krigsbytte. Ved ankomsten til arsenalet i København viste det sig, at antallet af artillerisabler nu var 2405 – altså et tab på kun 100 stk. Sablens danske tilstedeværelse blev foreløbig rolig, idet den blev liggende i arsenalet indtil 1854. Man besluttede da at foretage en revision af hærens blankvåben. Artilleribrigaden, som fik til opgave at beskrive ”De sidevåben, hvoraf haves et større antal”, vurderer sablen således: ”Et meget smukt og stærkt sidevåben”. ”Bør bestemmes til artilleriets linie” Denne konklusion blev fulgt, og sablen kom nu til at indgå i ”Systemet 1854 for uberedne”. |
| Sablen fik nu sit første danske navn, nemlig ”Artillerisabel model 1854”. Den tildeltes nu konstabler (menige ved kanonbetjeningen) ved linie- og reservebatterierne samt underkorporaler og menige ved artilleriets tekniske tjeneste. |
| I 1880 indførtes den tillige ved feltartilleriet, men blev i 1907 inddraget til brug for underkorporaler, konstabler og rekrutter ved hærens tekniske afdelinger. Sin tilværelse ved Trænet starter sablen imidlertid allerede i 1865, da det bestemtes, at trænpersonel skulle uddannes ved artilleriet. Denne tingenes tilstand varede imidlertid kun ved til 1894, da ”Kundgørelse for Hæren” nr. 4 bestemmer, at menige trænsoldater aflægger feltkonstabelsablen og i stedet anlægger ”sidevåben for fodfolk model 1854 – det såkaldte ”Gravkors”, der først gik af brug i 1924. |
| Desværre er ”æressablen” for den sidste del af sin brugstid dårligt beskrevet i våbenlitteraturen, men ud fra foreliggende oplysninger ser det ud til, at den fra 1894 kun har været anvendt af artilleriet og feltartilleriet. Her har behovet tilsyneladende ikke kunnet dækkes af de 2405 eksemplarer, som oprørshæren måtte aflevere, idet et af Tøjhusmuseets eksemplarer har vedhæftet et approbationssegl med påtegninger fra 1890 og 1912. Dette tyder på, at der har været foretaget supplerende indkøb i Solingen helt op mod 1. Verdenskrig. Muligvis er der også fremstillet sabler herhjemme. |
| Kun dette er sikkert: I artilleriets beholdninger blev den til 1931, da et reskript gjorde den til museumsgenstand og samleobjekt. |
| Vil man nu spørge, om sablen har taget aktiv del i kamphandlinger, er der nok størst sandsynlighed for at svare nej ! – i hvert fald hvad angår sablens danske tilværelse. |
| For det første befinder artillerister og trænsoldater sig normalt ikke i foreste linie. For det andet bevirkede håndskydevåbenes udvikling i 1800 tallet, at man ikke længere så ofte kom i nærkamp med blanke våben. Kom man det endelig, brugtes oftest bajonetten og geværkolben, hvad i hvert fald lazaretrapporterne fra 1864 med al tydelighed fortæller. Man kommer nok de faktiske forhold nærmest ved at antage, at sablen overvejende har været benyttet som værktøj ved fremstilling af faskiner og ved skansearbejder. |
