Vedtægter

§  1
Foreningens navn
1.

2.

Foreningens navn er:

Trænregimentet/ Jyske Trænregiments soldaterforening (TRR/ JTRRS)

Foreningen er upolitisk.

§  2
Foreningens formål
1. Foreningens formål er som soldaterforening at samle officerer, befalingsmænd, kontraktansatte samt værnepligtigt personel, der er eller har været tjenestegørende ved Trænregimentet / Jyske Trænregiment samt tidligere trænafdelinger, og ved møder og sammenkomster af forskellig art at bevare og fremme kammeratskabet samt forsvarsviljen hos danske mænd og kvinder.
§ 3
 Indmeldelse
1.

2.

3.

4.

5.

Som medlem kan optages enhver, der har været eller er tjenestegørende ved Trænregimentet / Jyske Trænregiment  samt tidligere trænafdelinger.

Tjenestegørende trænsoldater har lov til at deltage i foreningens møder og øvrige arrangementer, undtagen generalforsamlingen med mindre de er medlem.

Udmeldelse skal ske skriftligt til bestyrelsen.

Et medlem der er i restance mere end 6 måneder, betegnes som udmeldt.

Et medlem der ved sin optræden eller på anden måde viser sig uværdig til at være medlem af foreningen, eller skader dens omdømme, kan efter bestyrelsens flertallige beslutning ekskluderes af TRR/ JTRRS. Et ekskluderet medlem, kan efter eget ønske få sin sag prøvet på den førstkommende generalforsamling.

§ 4
 Medlemskontingent
1.

2.

Medlemskontingent fastsættes på generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen eller generalforsamlingen.

Kvitteret girotalon gælder som medlemskort.

§ 5
 Lokalafdelinger og kontaktpersoner
1. Der kan inden for foreningen oprettes særlige lokalafdelinger samt udpeges kontaktpersoner efter anvisning fra bestyrelsen og generalforsamlingen. Lokalafdelinger og kontaktpersoner er til en hver tid underlagt TRR/ JTRRS vedtægter.
§ 6
 Foreningens bestyrelse
1.

2.

3.

4.

5.

Foreningen ledes af en bestyrelse der er ansvarlig over for generalforsamlingen.

Bestyrelsen består af fem personer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med: Formand, næstformand, kasserer, sekretær og menigt bestyrelsesmedlem.

Bestyrelsen vælges for to år af gangen. På lige årstal vælges 2 medlemmer. På ulige årstal vælges 3 medlemmer.

Genvalg kan findes sted.

Bestyrelsen kan udnævne æresmedlemmer, tildele personer foreningens fortjensttegn samt tildele foreningens tegn for særlige udmærkelser.

§ 7
 Generalforsamling
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

Den årlige ordinære generalforsamling afholdes i oktober eller november måned. Der indkaldes med mindst 14 dages varsel til generalforsamling i medlemsbladet, eller ved skriftlig henvendelse til samtlige medlemmer.

Foreningens regnskabsår er fra 1. Oktober til 30. September.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen.

Enhver generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antal fremmødte.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det fornødent eller når mindst 25 % af medlemmerne fremsætter skriftligt forlangende herom, med angivelse af dagsorden.

Alle afgørelser træffes ved almindeligt flertal. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.

Ved ændring af foreningens vedtægter indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Afgørelsen træffes her ved, at mindst 2/3 af de fremmødte skriftligt stemmer for forslaget.  Ved stemmelighed frafalder forslaget.

Ved foreningens opløsning indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Her skal mindst 2/3 af medlemmerne være til stede, og mindst 2/3 af de fremmødte skal skriftligt stemme for ophævelsen, samt hvorledes foreningens ejendele skal realiseres. Det derved fremkomne beløb skal anvendes til andet soldaterforeningsfremmende arbejde.

Hvis 2/3 af medlemmerne ikke er mødt op afholdes ny ekstraordinær generalforsamling, tidligst 3 måneder og senest 6 måneder efter den afholdte ekstraordinære generalforsamling. Afgørelser træffes her, uanset antallet af fremmødte, ved simpel stemmeflertal. Ved stemmelighed frafalder forslaget.

Dagsorden til den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde følgende:

a.                                    Valg af dirigent

b.                                    Bestyrelsens beretning

c.                                    Fremlæggelse af det reviderede regnskab

d.                                    Behandling af indkomne forslag.

e.                                    Fastsættelse af kontingent

f.                                     Valg til bestyrelsen

g.                                    Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen

h.                                    Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.

i.                                      Eventuelt.

§ 8
 Medlemsblad
1. Som bindeled mellem foreningen og medlemmerne udgives et medlemsblad:

Trænsoldaten, der er et regimentsblad med særlige afsnit for foreningen.

Trænregimentet/ Jyske Trænregiments Soldaterforening - Aalborg Kaserner - Gl Høvej 34 9400 Nørresundby - Email: trainsoldat@trainsoldat.dk © Copyright 2016 | Design af ByMedia